NHL Mørtlens egenskaber - Hvad kan du forvente?
Co2 venlig
Formentlig den mest miljøvenlige egenskab ved at bruge
NHL. Den CO2 som udledes under brændingen og produktionen,
genoptages når mørtlen hærder (karboniserer).
Elasticitet / fleksibilitet
En vigtig faktor som gør dilatationsfuger unødvendige. Meget
vigtigt ved facadepuds. Tillader mindre sætninger og bevægelser i
byggeriet.
Diffusionsåben
St. Astier NHL mørtel er en åben og porøs mørtel som hjælper
murværket med at ånde. Ingen råd og svamp. Store fordele for
indeklimaet.
Saltresistent
Da der ikke forefindes tilsætningsstoffer af nogen art, (f.eks.
gips el. cement) er svovlangreb og alkaliske reaktioner ikke
mulige. Evt. eksisterende salte i bygningsmaterialet vil uhindret
passere igennem, uden udblomstring eller krystallisering.
Meget vigtigt i kystnære områder.
Ideel trykstyrke
Modsat cement eller cementholdige blandinger opnås trykstyrken
gradvist, hvilket tillader mindre bevægelser og sætninger. Udvalget
af NHL med forskellige egenskaber gør, at man kan blande en mørtel
med den ønskede trykstyrke, uden at tilsætte andre
materialer.
Vejrbestandig
NHL mørtel bliver hurtigere modstandsdygtig over for hårdt
vejrlig, sammenlignet med f.eks. kulekalksblandinger.
Modstandsdygtig overfor bakterie- /
algevækst
St. Astier NHL er forholdsvis højalkalisk, hvilket forhindrer
udvikling af bakterie- og algevækst.
Isolering
Pga. NHL mørtlens porøsitet og diffusionsåbenhed reduceres fugt i
væggene, hvorved isoleringsniveauet forbedres markant.
Sandfarve
St. Astier NHL optager farven fra det sand eller grus det blandes
med. Dette er en stor fordel f.eks. ved restaurering af gammelt
murværk hvor lokalt sand med en bestemt farve oprindeligt er
benyttet.
Genblanding
Alle St. Astier mørtler kan genblandes (8-24 timer) og reducerer
således spild og øger arbejdshastigheden. Dette skyldes, at der
hverken er tilsat cement og gips.
Genbrug
Byggematerialer, såsom mursten og blokke opmuret med NHL mørtel
kan renses og genbruges.
Se vores Ophavsret og ansvarserklæring