NHL2 mørtel
0-4mm 1:2 (KKh 50/50/575)

Denne mørtel er blandet af ren NHL2 og kvartsssand med en kornstørrelse på 0-4mm. Blandingsforholdet er 1 del kalk (NHL2) til 2 dele sand i volumen, hvilket vil sige KKh 50/50/575 i vægt.

Mørtlen er velegnet til ind- og udvendig opmuring af teglsten, letbeton blokke, poreblokke og lecablokke samt opmuring og fugning af tavler i bindingsværk (til fugning iblandes fæhår) og understrygning af tegltag (iblandet fæhår). Mørtlen er meget velegnet som ind- og udvendig grovpuds på mursten og lette blokke i passivt til moderat miljø. Endvidere velegnet til reparation af ældre puds og fuger.

Høj elasticitet
NHL2 mørtel har særdeles god vedhæftning og meget høj elasticitet. Især i ældre bygninger, som f.eks bindingsværkshuse, er det vigtigt at bruge bløde og smidige mørtler, så murværket kan følge de bevægelser der opstår i bygningen i forbindelse med kulde/varme, fugt/tørke og sætninger.

Til opmuring eller pudsning af lette blokke med lav trykstyrke, er det vigtigt at bruge mørtler som ikke opnår større styrke end blokken og ikke danner spændinger i fugerne eller i pudsen. "Blødt på blødt", som mureren siger!

 



Klik og nedhent al information om produktet som PDF

 

NHL2 mørtel

Hvad er dit projekt? 

Understrygning
af tag eller fugning af facade? Vi guider dig til de rigtige materialer

Læs mere her