Vandskuring/filtsning
Vandskuring er efterhånden blevet en samlebetegnelse for alle
tyndpudsningsteknikker.
Reelt er vandskuring én teknik ud af mange; for eksempel
sækkeskuring, filtsning og svumning, som korrekt set hører under
kategorien tyndpudsning.
Tyndpudsning - et nyere fænomen
Tyndpudsning - eller vandskuring, er på det seneste blevet en
populær facadebehandling til ældre huse, fordi den lader konturerne
fra murværket træde frem og giver et flot spil i overfladen.
Alternativ til omfugning
Mange vælger tyndpudsning som et alternativ til at fuge
facaden om: Ved omfugning af facaden skal de gamle fuger fræses
eller kradses ud og fugearbejdet skal foregå med stor akkuratesse,
så der ikke kommer mørtel på stenene. Man bør dog overveje nøje om
facaden skal tyndpudses eller fuges om. Mange fine murdetaljer
kan gå tabt ved tyndpudsningen.


Klik og nedhent vejledning som
pdf-dokument