Trækning af gesims
En smuk gesims, der ved sin størrelse og struktur står i et godt
forhold til bygningen, bidrager til at give karakter og et værdigt
udseende. Gesimsen har alle dage været en æstetisk faktor, der har
defineret byggeriets og husejerens status og stil.
Det har givet sig udslag i mange forskellige stilarter, som man i
dag har en forpligtelse til at bevare som en del af historien.
Holdbar tradition
Det traditionelle materiale til pudsning og trækning af gesimser
er kalkmørtel. Ved reparationer er det vigtigt for et godt
resultat, at den anvendte mørtel har en styrke og smidighed, der
går i spænd med de materialer, der tidligere er brugt til opmuring
og pudsning på byggeriet.
Naturlig hydraulisk kalkmørtel er beviseligt et af de bedste
produkter til restaurering og konservering, fordi det er porøst og
dermed diffusionsåbent, samtidig med at det er elastisk og følger
husets sætninger og bevægelser.


Klik og nedhent vejledning som pdf-dokument