Pudsning
Pudsen er murværkets overtøj. Oprindeligt blev pudsen betragtet
som et offerlag, som skulle beskytte murstenene mod det direkte
vejrlig.
Gennem tiden er pudsen også blevet en æstetisk faktor, der har
defineret byggeriets og husejerens status og stil. Det har givet
sig udslag i mange forskellige stilarter, som man i dag har en
forpligtelse til at bevare som en del af historien.
I clinch med cement
Brugen af kalk som pudsemateriale har været tradition gennem
århundreder, men med cementens indtog på markedet for ca. 50 år
siden, fortrængtes kalken til fordel for de billigere og
massefremstillede cementprodukter.
Cement som bindemiddel har dog senere vist sig at være
problematisk. Cementpudsen bliver for hård og ufleksibel, og det
bevirker at den river sig løs i store flager, samtidig med at den
er for tæt og dermed ophober fugt, som bevirker frostsprængninger
og fugtskader.
Fortjent renæssance til kalkpuds
I dag søger man tilbage til de oprindelige materialer og metoder
i erkendelsen af, at de er de bedste og mest holdbare.
Naturlig hydraulisk kalkmørtel er beviseligt et af de bedste
produkter til restaurering og konservering, fordi den er porøs og
dermed diffusionsåben, samtidig med at den er elastisk og følger
husets sætninger og bevægelser. Modsat cement udhærder
mørtlen aldrig så tæt eller stærkt, at den river sig løs eller
skader bygningen.


Klik og nedhent vejledning som pdf-dokument